1. Mål tagfladerne og tegn dem hver for sig

Sommerhusejeren starter med en skitse, hvor hver tagflade får sit eget nummer. På et almindeligt sadeltag måles længden langs tagfoden og den skrå afstand fra tagfod til kip. Målebånd eller laserafstandsmåler, papir og en lommeregner er tilstrækkelige redskaber til beregningen.

Den skrå længde må ikke erstattes af husets vandrette bredde. Det giver et for lille areal. Målene bør hentes fra sikre målepunkter eller kontrollerede tegninger; et gammelt tag skal ikke betrædes for at skaffe dem. Tagudhæng skal medregnes, hvis de indgår i det nye tag.

2. Find pladens dækkende mål i monteringsvejledningen

For den konkrete B7-plade skal beregneren finde dækbredde og dæklængde: de mål, pladen bidrager med, når naboens plade overlapper den. Hvis vejledningen angiver et dækareal direkte, skal det passe til den taghældning og det overlap, projektet kræver.

Betegnelsen B7 bør ikke alene bruges som grundlag for et bestemt dækareal; beregn dækningen fra en B7-tagplade ud fra de dækkende mål i producentens monteringsvejledning. Den valgte producents anvisninger skal også afklare mindste taghældning og placering af lægter. Kræver vejledningen større overlap på det aktuelle tag, bliver dæklængden mindre, og der skal bruges flere rækker.

1. Find den præcise pladevariant og den tilhørende monteringsvejledning.
2. Sammenhold tagets hældning med vejledningens krav, og vælg det foreskrevne overlap.
3. Notér dækbredde, dæklængde og eventuelle særlige mål ved tagfod og kip på skitsen.
4. Beregn dækarealet som dækbredde × dæklængde, hvis vejledningen ikke angiver det direkte.

3. Beregn arealet som første kontrol

En rektangulær tagflades areal findes ved at gange længden langs tagfoden med den skrå længde. Fladerne beregnes hver for sig og lægges sammen. Trekantede flader beregnes som grundlinje gange tilhørende højde divideret med to; højden måles i tagfladens plan.

I et hypotetisk eksempel har sommerhuset to tagflader på hver 10,2 × 4,0 meter. Det samlede areal er 81,6 m². Hvis den valgte plade hypotetisk dækker 0,50 m², giver divisionen 163,2 plader, rundet op til 164 hele plader. Det er et foreløbigt arealoverslag, ikke nødvendigvis det endelige bestillingstal.

4. Læg pladerne ud i rækker på skitsen

Næste trin er at tegne pladernes placering efter producentens læggeplan. På et regelmæssigt tag giver tagets længde divideret med dækbredden et første bud på antal plader pr. række. Den skrå længde divideret med dæklængden giver tilsvarende antal rækker. Begge tal rundes op.

For sommerhuset i eksemplet bruges et forenklet, hypotetisk modulnet med 1,0 meters dækbredde og 0,5 meters dæklængde. Hver tagflade på 10,2 × 4,0 meter kræver dermed 11 plader i hver af otte rækker: 88 plader. De to flader kræver tilsammen 176 plader mod arealoverslagets 164. Oprundingen til hele plader i hver række øger altså antallet med 12. Antallet kan kun reduceres ved at genbruge afskårne stykker, hvis producentens læggeplan og stykkernes mål tillader det.

5. Kontrollér kanter, tilskæringer og det endelige antal

Rækkeoptællingen skal nu kontrolleres mod vejledningens detaljer ved tagfod, gavle og kip. Første og sidste plade kan dække anderledes end pladerne midt på fladen. Hvis layoutet ender med en uegnet smal kant, skal placeringen justeres, før antallet låses.

Skorstene og ovenlys må ikke blot trækkes fra som frie kvadratmeter; pladerne omkring dem kræver ofte tilskæring. Den færdige materialeliste skal vise hele plader pr. tagflade, planlagte tilskæringer og en særskilt reserve til brud og fejlskæring. Afviger listen markant fra arealoverslaget, kontrolleres mål, enheder og overlap, før bestillingen afgives. Se også byggeogbo.dk.