FN medlemslande

Er du i tvivl om, hvilke lande som er med i FN? Denne artikel giver dig en stor guide til, hvem som er en del af denne omfattende aftale. FN består af i alt 193 medlemslande, og det vil måske være lidt meget at liste dem alle op her. FN er dog også delt op i nogle forskellige grupper, som i FN kaldes organer. Dem vil denne artikel kigge lidt nærmere på. Derudover får du også et indblik i, hvornår de forskellige lande er blevet medlem – med fokus på de største og vigtigste. Du kan se frem til at læse om:

• FN generalforsamling
• FN Sikkerhedsråd
• FN økonomisk og socialt råd
• FN domstol
• FN sekretariat
• Udviklingen i medlemdslandene
• FN’s betydning

FN blev stiftet tilbage i 1945, som en konsekvens af 2. verdenskrig. Danmark var faktisk med lige fra starten. Generelt har FN en enorm betydning for mange områder, og det kommer artiklen nærmere ind på.

FN generalforsamling

Det måske vigtigste og mest grundlæggende at snakke om er FN’s generalforsamling. Det er her, samtlige medlemslande er direkte involveret. Det vil altså sige, at alle medlemslande sender en eller flere repræsentanter hertil. Det gør det naturligvis mere muligt at gøre alle medbestemmende.

Der findes nogle faste møder for generalsamlingen i FN. Det er i September og i December. Forsamlingen kan dog sagtens mødes udenfor disse planlagte tidspunkter. Det sker, hvis der er en særlig situationen, den skal tage stilling til. Det forekommer typisk, hvis der er en aktuel krigssituation. Det kan dog også forekomme på andre områder, eksempelvis vedrøeende klima eller økonomi.

Når der stemmes i generalforsamlingen, så har alle landene en enkelt stemme. Det vil altså sige, at ingen er over andre i denne forsamling. Det bør dog også nævnes, at FN’s generalforsamling ikke kan træffe de helt tunge beslutninger – foruden budgettet. De vedtager primært forslag, som andre organer så beslutter.

Derfor er det svært at sige, ast generalforsamlingen er det mest magtfulde i FN. Det er dog det organ, hvor der er den mest lige fordeling af medlemmer.

FN Sikkerhedsråd

Når man taler om FN, så handler det på manges øjne om verdenskrig som det primære. FN blev stiftet for at sikre fred, og derfor er sikkerhedsrådet helt afgørende i FN. Det er nemlig dette råd, som træffer beslutninger om verdensfreden.

Sikkerhedsrådet i FN tager faktisk ikke blot beslutninger i mødelokalet. De sidder ikke blot og stemmer om, hvad de gerne vil have til at ske. Organet tager også ud på både farlige og modige aktioner for at sikre de fredsmæssige tilltag, de bebuder. Der er derfor ikke meget tvivl om, at dette sikkerhedsråd er mere end vigtigt.

I sikkerhedsrådet er det ikke alle medlemslande, som har en enkelt stemme. Her er det nemlig de største stormagter i verden, som primært sidder på tingene. Disse lande har også veto-ret, hvilket betyder, at de altid kan sige nej til et forslag. I så fald vil det ikke blive stemt igennem.

De fem lande er USA, Frankrig, Rusland, Kina og Storbritannien. Disse lande blev tilbage i årene valg, fordi de syntes af afspejle magtbalancen i verden efter 2. verdenskrig. Nogle vil påstå, at disse fem lande også er vinderne fra 2. verdenskrig, men det spørgsmål er selvfølgelig mere komplekst end som så.

Udover disse fem lande, så vælges der løbende en række lande til at sidde med. Danmark har faktisk også ved flere lejligheder været en del af sikkerhedsrådet. Vi leverer i øvrigt også styrker til sikkerhedsrådet. Det vil altså sige, at Danmark også bidrager til disse fredsaktioner, som finder sted rundt i verden.

FN økonomisk og socialt råd

Selvom FN i manges øjne er forbundet med fred og at undgå krig, så er der også andre ting på spil i den enorme organisation. Det skal også nævnes, at FN arbejder med netop økonomi ud fra et perspektiv, som også er med til at skabe fred. Krig kan nemlig udledes af mange forskellige ting.

FN’s økonomiske og sociale råd har en lang række opgaver at varetage. Først og fremmest er de en støtte til generalforsamlingen i forskellige sammenhænge. Derudover har rådene nogle ret konkrete opgaver om at fremme økonomiske og sociale interesser rundt i verden. Her menes der ikke private interesser, men mere generelle interesser, som kommer verden til gode.

Et eksempelvis kunne eksempelvis være, at der skulles genopbygges nogle områder efter krig. Det kunne også være, at der var hårdt brug for hjælp til at få en skole tilbage på rette kurs. Måske mangler der penge til at få en bombet by tilbage på rette vej. Den slags interesser varetager FN’s økonomiske og sociale råd.

FN domstol

De fleste har hørt om FN’s domstol, og de fleste kommer nok til at høre om den mange gange fremover. Her er der i den grad tale om et interessant organ i FN. Det er nemlig domstolen, som straffer dem, vi i sidste ende kalder krigsforbrydere.

Det er nogle af de forbrydere, som bliver betragtet som de allerværste. De kan i øvrigt nærmest ikke sættes i bås med nogle, fordi de altså har brudt reglerne for krigsføring. Domstolen arbejder dog med at afgøre sager, som har at gøre med stater. Det betyder, at der eksempelvis forelægger en sag mellem to lande, som domstolen så afgør.

Det er dog vigtigt at nævne, at FN’s internationale domstol ikke kan tage en sag, hvis ikke partnerne indviljer i den. Hvis de gør det, er de dog også forpligtet til at acceptere og følge afgørelsen. Derfor er det bestemt ikke en ukompliceret ting at deltage i en retssag ved den internaionale domstol.

Der findes ogdå andre vigtige domstole end denne, som primært arbejder med stater. Andre domstole går mere specifikt ind og kigger på enkeltpersoner, som eksempelvis har brudt reglerne for krigsføring. Det kan også være hele regeringer, som har brug reglerne på et område.

Fælles for domstolene er, at de har til formål at opretholde internationale love. Det betyder, at der altid er nogle regelsæt i de enkelte lande, men de står altså ikke over internationale retningslinjer.

FN sekretariat

Sekretariatet ledes, ikke så overraskende, at generalsekretæren i FN. Det er en post, hvor der naturligvis løbende skiftes ud og rykkes rundt. Flere store politikkere er blevet valg til netop dette erhverv efter deres politiske karriere.

FN’s hovedkvarter er placeret i New York, og her arbejder rigtig mange medlemmer af sekretariatet da også. Dette organ forvalter rigtig mange af de ting, som de andre organer vedtager eller foreslår. Det er et meget vigtigt organ, fordi det er her, hvor der sidder så mange mennesker på ‘gulvet’ og udfører meget af arbejdet.

Der arbejder dog også folk på kontorer rundt om i verden. Og så er der naturligvis også medarbejdere, som varetager interesserne rundt i de krigshærgede områder. Dem må man naturligvis aldrig glemme, når man taler om FN.

Udviklingen i medlemdslandene

FN blev som bekendt stiftet i 1945, og siden da er der sket rigtig meget. Dog ikke så meget, at FN ikke har den samme funktion, som den faktisk blev oprettet med: At sikre fred og forsoning i verden. Dengang blev FN stiftet af 45 lande, hvor Danmark som bekendt faktisk også var i blandt.

FN’s primære formål var at forhindre, at der igen kunne opstå en verdenskrig. Indtil nu er det lykkes, men mange spekulerer på, om der kan være en på vej på et tidspunkt. Senere har FN også fået masser af andre formål med sit virke. Det handler dog fortsat om at skabe fred på jorden.

Blandt de stiftende lande var store nationer som eksempelvis USA, Franrkrig, England og Rusland. Senere er rigtig mange kommet til, og lande som Island og Sverige som eksempelvis til blot året efter stiftelsen.

Det nyeste land på listen er Sydsudan, som er kommet til i 2011. Det viser lidt om, at alle altså kan være med i FN. Det kræver dog selvfølgelig, at man følger nogle retningslinjer, for ellers har det ikke meget værdi.

Se listen med FN’s Medlemslande samt medlemmerne af FN’s sikkerhedsråd lige her.

FN’s frembevarende styrker – de sande helte

Lang, langt de fleste har hørt sætningen “FN’s fredsbevarende styrker”. Det er da også en helt særlig gruppe, som udelukkende tager rundt i verden for at forsøge at skabe fred. Mange opfatter dem derfor som de absolutte helte, når det kommer til krigssituationer. Det er selvfølgelig meget sort/hvidt, fordi andre soldater også arbejder ud fra nogle formål. De har ligeledes fået en strategi lagt, som de prøver at følge.

FN’s styrker har ofte en helt særlig respekt rundt i verden. Selv i de værste områder bliver det ofte respekteret, når FN dukker op. Det vil sige, at man altså ikke angriber nogle, hvor der står FN. Der er naturligvis, og desværre, sket nogle slemme undtagelser igennem historien. Det gælder eksempelvis i borgerkrigen i Rwanda, hvor flere FN-folk blev angrebet, fordi de forsøgte at beskytte en udsat befolkningsgruppe.

Styrkerne har tidligere høstet meget stor hæder. Det er blandt andet sket ved, at de har vundet Nobels fredspris, som er en af de absolut største anerkendelser, man kan få. De fredsbevarende auktioner skal altid godkendes af generalforsamlingen.

FN’s betydning

Er man i tvivl om, hvilken betydning FN har, så kan man tage et kig på historien. Først og fremmest var det en meget stor sejr, at man efter 2. verdenskrig lavede en aftale, som gik ud på at skabe mere fred. Det var i sig selv en stor aftale, hvor mange lande hurtigt kom med på vognen.

FN har også en lang række organisationer, som sideløbende med organernes arbejde, bruger kræfterne på at gøre verden bedre. De fleste kender eksempelvis nok UNICEF, som også er direkte linket til FN. Man samarbejder eksempelvis også med verdensorganisationer WHO. På den måde har man altså rigtig meget at gøre med vigtige beslutninger.